Tale til indvielsen
af Nymindegab Museum lørdag den 1. juli 2006.
Kære alle sammen!
Tillykke med Nymindegab Museum!
Som formand for Nymindegab/Blåbjerg Museumsforening er det mig en stor glæde at kunne sige:
Tillykke med Nymindegab Museum!
Nymindegab/Blaabjerg museumsforening blev stiftet på Nymindegab Kro den 28.
maj 2003 af en kreds af borgere med tilknytning til Nymindegab/Blaabjerg, som
ønsker at fremme arbejdet med at synliggøre kunst og kultur i området med
hovedvægten lagt på Malerne ved Nymindegab og egnes historie.
Foreningens formål er at støtte Nymindegab Museums arbejde - samt at styrke
interessen for egnens historie.
Eller det samme sagt, på en helt anden måde:
Efter
3 general forsamlinger
10 bestyrelsesmøder
En godt fungerende hjemmeside med adressen www.nymus.dk
En brochure, med tilmeldingsblanket, der også fås her er dag
Flere møder i Den Selvejende Institution Nymindegabmalerne Blaabjerg Museum
2 møder i festudvalget, og det praktiske arbejde herefter.
Står vi nu her i solen, og kan nyde det nye museum i Nymindegab.
Nymindegab og kunstmalerne:
Lad os forstille os at vi skruer tiden ca. 137 år tilbage til foråret 1879.
Hvor den ca. 26 år gamle kunstmaler Laurids Tuxen, kommer til Nymindegab
Hvordan så der da ud. Da han kom?
Jo det ved vi fra hans dejlige malerier.
Dæmningen mod syd mellem kroen og grusvejen ud til havet var der ikke.
Der er fiskeskibe med store sejl på fjorden, der flyder fortøjede hyttefade i vandet.
Der er Esehuse, også kaldet fiskerboder. De ligger oftest tre og tre. Som de også gør i Vester Havn.
De to af Esehusene er boliger for esepiger og havkale, det tredje er en redskabsbod.
Det er den, hvor taget når ned til jorden. Den i Veste Havn fungerer nu som toiletbygning.
(Tre originale esehuse er flyttet fra Nymindegab til Frilandsmuseet i København. Hvor de kan besøges).
Tuxen så børn, der leger med hunde, der er piger der eser kroge, og andre kvinder koger tran.
Der er havkale der spøger med pigerne.
Tuxen er betaget af hele sceneriet.
Han malede det hele så nøjagtigt, at man kan se, at han fuldstændigt forstod funktionen af fiskeredskaberne.
Efter Tuxen kom der en lang række kunstmalere til Nymindegab. Mange boede på Nymindegab kro som Tuxen havde gjort. Her er navnene på nogle af dem. Jeg har sikkert glemt nogle.
Ludvig Finn
Erik Henningsen
Gad Frederik Clement
Maria Thymann
Oscar Matthiesen
Men nogle af kunstmalerne slog sig også fast ned i Nymindegab
.
Prøv at gå en tur ned af Redningsvejen. Den går fra Nymindegab Kro til Redningsstationen.
Her kan man se flere huse der er bygget med et atelier. Jeg kan i flæng nævne fru Pritchards hus. Hübsmanns hus og Lebels hus.
Maler Kristensen byggede sit store flotte Bjålumhus på toppen af Lodsbjerget,.
Men det er desværre brændt.
Min far kunstmaleren Carl Trier Aagaard byggede hus her Nymindegab i 1934, og boede her til sin død i 1961 Han havde forinden boet 16 somre på Abelines gård i Haurvig fra 1920 til 1936. Inden han flyttede fast til Nymindegab.
Jeg er, med et moderne handelsudtryk, ”et spin off”af Nymindegabmalerne.
Jeg blev født her i Nymindegab i
1948, og det blev
Hans familie har bl.a. fisket med Fiskekutteren V6, som ligger i Vester Havn..
Palle er ”et spin off fra fiskeriet”. Palle og jeg har gået i samme skoleklasse på Sønderklint Skole her ved Nymindegab. Vi er begge i bestyrelsen for Nymindegab/Blåbjerg museumsforening.
Vi er et nulevende eksempel på forbindelsen mellem kunst og kultur i Nymindegab.
Kombinationen kunst og fiskeri fortsætter på Nymindegab Museum.
Hvor man bl.a. kombinerer de udstillede Nymindegabmalernes malerier med at udstille fiskeredskaber og andre ting der ses på malerierne.
Altså en kombination af Kunst -og fiskerikulturen i Nymindegab.
På Nymindegabmalernes malerier ses meget ofte de mennesker der levede i denne fiskerikultur, og oftest er de omgivet af den flotte natur her i Nymindegab.
Tusind tak til alle de sjæle -og ildsjæle her fra Nymindegab og andre steder, der på en eller anden måde muliggør -og støtter Nymindegab Museum.
Hvad enten det foregår gennem Den Selvejende Institution
Nymindegabmalerne Blaabjerg Museum, med
En særlig tak til
Sidst men ikke mindst tak til medlemmerne af vores forening.
Tillykke med Nymindegab Museum.
Det kan være med til at skabe den aktivitet, som vi mennesker hungrer efter.
Også, når vi er turister!
Oplysninger om Nymindegab/Blåbjerg Museumsforening og Nymindegab Museum er på www.nymus.dk
Tak.